Tekstilværkstedet
Tekstilværkstedet er indrettet med nogle større stationære væve – en skaftevæv og en opstadvæv. Hertil kommer mindre, mobile væve til bånd- og brikvævning.
Værkstedet er endvidere udstyret med et par rokke samt karter, kartemaskine, kamme, håndtene og slyngstokke.
Til undervisningsbrug er vi ved at udvikle en vævetype, som kan stå frit på gulvet, så flere personer kan komme til at væve på samme tid.
Undervisninsforløbene inden for tekstilhåndværk kan omfatte broderi, forskellige former for vævning, kartning, spinding på håndten, filtning og plantefarvning.










