Træhåndværk

Foruden ler og jern har træ været et meget anvendt råmateriale i Jernalderen.

Forskellige træsorter har egnet sig til fremstilling af mange slags værktøj, redskaber og inventar til brug i familiens hverdag.

Træ har også været anvendt til større projekter såsom husbygning, bådebygning og fremstilling af vogne.

Disse projekter har nok været organiseret af landsbyen i fællesskab.

Brugen af jern til værktøj betød bedre muligheder for at fremstille langt flere og finere ting i træ end tidligere.

I jernaldermiljøet kan der arbejdes med fremstilling af såvel mindre individuelle redskaber som større fælles ting af træ.

Råmaterialerne vil enten være frisk træ, som man er med til at fælde, eller træ, som værkstedet har skaffet i forvejen.

Værktøjet til arbejdet med træ er så vidt muligt kopier af tømrer- og snedkerværktøj fra Jernalderen.

Her er en oversigt over forskellige aktivitetsmuligheder:

  • Hugning og skæring af forskellige skeer.
  • Hugning og udhuling af kopper og mindre trug.
  • Fremstilling af inventar til jernalderhusene såsom skamler, bænke og borde.
  • Fremstilling af større eller mindre væve.
  • Fremstilling af redskaber til landbrugsarbejdet såsom river, høtyve, spader, hakkeskafter, tøjrpæle.
  • Fremstilling af redskaber til husholdningsarbejdet såsom spækbrætter, fade og skåle.
  • Fremstilling af gudefigurer til brug ved ceremonier eller dramatisering.

Arbejdet med træhåndværk vil både kunne foregå som en selvstændig aktivitet eller i kombination med bestemte bygge- eller vedligeholdelsesarbejder.