Husholdning
I Jernalderen måtte man dagligt bruge lang tid på at tilberede sin føde.
Det meste af arbejdet foregik ved ildstedet i langhuset, hvor lerkrukkerne kunne stå omkring bålet.
Det var sikkert moderen, der var hovedansvarlig for måltiderne, og samtidig skulle hun give sine erfaringer videre til sine døtre.
Der blev lavet mad til den enkelte familie, som kunne bestå af 5-10 personer.
Arbejdet med fødetilberedning har sikkert foregået i nogle faste daglige mønstre, hvortil kommer forskellige årstidsbestemte arbejdsprocesser.
I jernaldermiljøet er der mulighed for at afprøve en lang række arbejdsprocesser i forbindelse med tilberedning af føde.
De fleste redskaber og inventaret hertil er kopier af jernalderens husholdningsudstyr såsom forskellige slags lerkar, træfade og træbrædder, knive og skeer, skubbe- og drejekværn.
Med dette udstyr kan man tilberede og spise alle sine måltider under et ophold i miljøet.
Tilberedning af dagens måltider kræver en stor fælles arbejdsindsats, men giver samtidig et godt indtryk af de forskellige råvarer, som man har været afhængig af i Jernalderen.
Her er en oversigt over forskellige tilberedningsmuligheder fordelt på de forskellige råvarer:
Kød
har man først og fremmest fået fra husdyrene (ko, får, ged, svin, høns) suppleret med kød fra vildt og fisk.
I jernaldermiljøet er der mulighed for at være med til at slagte høns og gøre fisk i stand, men der kan herudover arbejdes med alt slags kød.
Tilberedning af kød kan foregå på forskellige måder:
- Kogning i lerkar.
- Stegning på spid over åben ild.
- Sydning i en så kaldt »sydegrube«.
- Røgning i en røgeovn.
- Røgning over ildstedet i huset.
Mælk
har man haft mulighed for at skaffe fra kvæg, får og geder. Mængden har varieret fra årstid til årstid.
I jernaldermiljøet er der mulighed for at arbejde med mælken fra værkstedets køer og geder suppleret med de medbragte mælkeprodukter.
Mælken kan bearbejdes på følgende måder:
- Fremstilling af ost.
- Kærning af smør.
- Fremstilling af tykmælk
Planter
har været vigtige råvarer i den daglige husholdning – både de dyrkede og de vilde planter.
I og omkring jernaldermiljøet er der mulighed for indsamling af en lang række vilde planter, hvor man alt efter årstiden kan udnytte blade, blomster, stængler, rødder, frø eller frugter. Plantedelene bruges enten i frisk eller kogt tilstand.
På jernaldermarkerne dyrkes forskellige afgrøder. Af disse er disse kornsorter de vigtigste:
- Byg bruges meget i forbindelse med kogning af grød
- Hvede anvendes primært ved brødbagning
Under et ophold i jernaldermiljøet – særligt af flere dages varighed – vil det være vanskeligt udelukkende at klare sig med de originale råvarer til fødetilberedning. Et vist supplement af mere moderne fødevarer vil ofte være nødvendigt, lige som man i hvert enkelt tilfælde må vurdere, om alle måltider skal tilberedes som jernaldermåltider.

