Bloggen

Ã…bent hus

Åbent hus dagen forløb i strålende solskin og dagen igennem var der ca 250 mennesker på besøg i miljøet. Der var mange forbi huggepladsen som var meget interesserede i at høre om projektet.

Det er blevet juni måned, solen skinner fra en skyfri himmel over huggepladsen, og vi har nu været igang med at hugge tømmer til i ca. 14 dage.

Bruno Neigaard og Kaj Nielsen er startet pr.3/5 og er faste medarbejdere på projektet de næste halvandet år.

Efter at have fået indrettet huggepladsen er vi nu i gang med at hugge de store tagbærende sulestolper og tværremme til. Vi hugger splintveddet væk for at undgå borebiller og og forlænge levetiden i forhold til råd. Der laves på sulestolpen forhug for hver 25 cm, hvorefter skallerne hugges af; begge arbejdsgange udføres med langøksen. Stolpen er nu firkantet, og processen fortsætter, så den bliver 16 og 32 kantet. Den sidste finpudsning sker med båndkniv, så stolpen er helt glat og rund. Inden sulestolpen er helt færdig, skal der laves en tap, som skal binde sulestolpe og tværrem sammen. Tappen måler 20cm x 6cm x 10cm og laves med stemmejern og kølle. Den færdige sulestolpe måler 30 cm i diameter og er 4m lang og kan nu trilles hen, hvor den skal rejses.

Tværremmen skal være firkantet og måler 20cm x 20cm x 3m. Her laver vi ligeledes forhug for hver 25 cm og hugger dernæst skallerne af .

De fire sider streger vi af med en kridtsnor. Der skal, inden tværremmen er færdig, laves et taphul i hver ende, som tappen på sulestolpen kan passe op i. Taphullet udføres ligesom tappen med stemmejern og kølle.

Sulestolpen og tværremmen samles til en »galge«, som er den tagbærende del af konstruktionen. Vi er på nuværende tidspunkt næsten færdige med tre sæt ud af de seks sæt til det første hus.

Arbejdet med at tilvirke tømmeret til stormandsgården foregår med det håndværktøj og de midler som man kan forestille sig jernalderfolket har haft til deres rådighed. Processen sker uden at gå på kompromis med dette.

Der dukker mange spørgsmål op undervejs i denne proces når vi prøver at forestille os hvordan jernalderfolket har levet og hvordan de har bygget en sådan stormandsgård. Det er ikke svært at forestille sig hvilket sammenhold der  i alt fald må have været for at et projekt af denne størrelse har kunnet lade sig gøre.

Jeg forestiller mig, at der også dengang har været en slags navere, som har rejst fra landsby til landsby for at forestå husbyggerier nogle dygtige håndværkere med stor erfaring i husbyggeri. Det er gået fra mund til mund, at hvis man i en landsby skulle have bygget et hus, så var det en man skulle have fat i. Om det er et hus fra nordjylland eller et fra sønderjylland, så er der en påfaldende lighed i huskonstruktionerne. De er det næsten skåret over samme læst, det kunne underbygge min teori om de omrejsende navere, ellers er det i hvert fald en god historie!