|
|||||
Kaj tilhugger en af de 8 sulestolper. Plantegninger over Stormandsgården
Hullerne graves Erik og Kaj arbejder med sulesættene Sulesæt samlet |
Marts 2006 2005 sluttede med at Bruno besluttede at stoppe på projektet, og vi ansatte i stedet Erik Jochumsen fra januar 2006 Vinteren , fra januar til marts er gået med hugning af tømmer til hus 3 ( Vølvens hus) . Tømmeret blev målt op ud fra modellen, savet på længderne, nummereret og derefter lagt op på huggepladsen til videre bearbejdning.
Ud fra plantegningerne af stormandsgården sætter vi nu Vølvens hus af på området. Som på det første hus har vi også på dette kun stolpehuller fra sulestopler og dørstolper at gå ud fra. Vi havde tidligere gode erfaringer med at bruge det såkaldte jernaldervaterpas. Ved målinger med denne fandt vi, at terrænet var i vater så vi ikke skulle tage hensyn til niveauforskelle i nivelleringen. Snoren nivelleres Sulesættene sættes af med pinde
To stolper sættes en i hver ende af huset. Her imellem spændes og
nivelleres en snor i en given højde. Nu kan vi overføre længden af
sulestolpen og finde dybden af hullet meget præcist! Det er i denne fase meget vigtigt at være nøjagtig med at sætte dybden af hullet da det er afgørende for hvor præcise vi kan sætte sulesættene i højden. Hullerne graves og justeres, så de passer til hver enkelt sulestolpe. For at lave en fast bund lægger vi sten i, som stampes til. Samtidig med opmåling og afsætning af huset, er vi i gang med at samle sulesættende og gøre dem klar til at kunne blive rejst. Kaj og Jan laver tapper. Erik passer tværremmen til. Vi laver på dette hus en lang tap på sulestolperne, som går op igennem tværrem i fuld størrelse (5x20 cm) og og straffet gennem højremmen. Det er lidt vanskelig proces at strege den lange tap af på sulestolperne. Vi har valgt at hugge sulestolperne i respekt for træets form hvilket gør at den ikke altid er helt ret. Vi flugter os til midten og slår en kridtsnor hele vejen rundt om stammens ende. Ud fra denne streg kan vi nu måle tappen op. Taphullet på tværremmen måles op og stemmes ud 50*200mm med ca. 2500 køleslag!! Nu kan tværremmen skubbes/bankes ind over tappen og dyvles på plads. Vi har til Vølvens hus brug for mange hundrede dyvler. Vi flækker dem ud af friskt kerne træ og bearbejder dem på snittebænken i overstørrelse. Derefter bliver de lagt til tørre og passet endelig til når de skal bruges. Dyvelproduktion...! Færdig dyvel |
||||
| Elva og elever ofrer i stolpehullerne
Sulesættet rejses op...! |
I uge 16 hjælper elever fra Vestbyskolen i Horsens med at rejse sulesættene.
Vi bruger stort set den samme fremgangsmåde som ved hus 1. Hullerne er gravet med en skrå sliske bagud. Her lægge vi en rafte som stolperne kan glide på. Bagerst i hullet stiller vi en planke, som stolpeenden glider nedad for at undgå al for meget jord i det færdige hul. Sulesættet løftes nu trinvis op ved at stille bukke ind under. Vi når et kippunkt, hvor sættet næsten selv glider det sidste stykke vej ned i hullet. Sidste sæt rejses Alle på plads og rettes ind. Klar til oplægning af højrem Højremmene måles op, taphuller og bladsamlinger stemmes ud. Erik laver bladsamling Sådan!! Taphul klar. Remmene lægges op og sænkes ned over tappene midt over sulestolperne. Tappen afkortes plant med højremmen, og en kile slås ned ved siden af . |
||||
![]() Højremmen på plads |
![]()
Samtidig med oplægningen af højremmen arbejder vi med at lægge sylden. Stenene er lidt mindre end på hus 1 men ellers samme fremgangsmåde da erfaringerne fra sidst er gode. |
||||
![]() |
Stenene lægges og
stampes klar til lægning af fodremmen |
||||
|
Stormandens keramik |
Vores pottemagere har lavet et sæt keramik som eksempel på det, som kommer til at være i stormandens bolig. Keramikken er rekonstruktioner fra forskellige udgravninger i det sønderjydske. En del af keramikken skal sortbrændes. |
||||
|
Højrem og fodrem færdig |
Maj 2006 Vi er i gang med at lægge fodremmen og vi har valgt at forsøge os med en anden hjørnesamling end på hus1, men med bladsamlinger på sidestykkerne Fodremmens hjørnesamling |
||||
|
Start brolægning |
Gulvet skal snart lægges i stormandens hus så vi er i gang med at brolægge mellemgangen som deler huset på midten mellem beboelse og fortællerum. Kaj lægger pigsten Kom indenfor stormand!! |
||||
|
Gulvet lægges i uge 21. Alex kommer med traktor og kæmpeblander. Vi indgår her et kompromis, da vi ikke kan nå at trampe ca. 14 m3 lerblanding!! Stormanden ville nok have sat hele landsbyen til at trampe lergulvet! Alex blander og vi kører blandingen ind og fordeler det rundt i huset. Næste trin er, at vi dækker gulvet af med presenning ,hvorpå vi kan køre med en pladevibrator. Under tørringsprocessen vil vi gentagne gange køre gulvet over med vibratoren for at undgå alt for mange revner. |
|||||
|
Blandingen fordeles |
Gulvet vibreres To ildsteder klar til tørringsprocessen. |
||||
|
MS- workcamp 2006
|
Juni 2006 Nu rejses vægforløbene på Vølvens hus trinvis . Hjørnestolper, rafter og de rombeformede flettestolper passes til i fodrem og vægrem hvorefter vægremmen sænkes ned og på plads. Hjørnestolperne er hugget til i overmål for senere at kunne lave udsmykninger i form af masker og lignende
Hjørnestolpe sættes Første vægforløb på plads Vægforløb halvt færdig |
||||
|
Overliggeren klar til oplægning
Bindebjælke på plads |
Færdig dørramme - vølveagtig!!
Væggen stabiliseres og holdes på plads med bindebjælker fra sulestolperne til vægremmen. Bindebjælkerne dyvles ind i sulestolperne og stemmes ned i vægremmen med en svalehalesamling så den ikke kan trækkes fra hinanden. I alle fire hjørner laves et hjørnekryds primært for at holde gavl og side på plads, men også for ikke at fylde hjørnearealet med bindebjælker. Hjørnekrydset stemmes ned i vægremmen på gavlen og sidevæggen og giver stor stabilitet. Svalehale på vægrem |
||||
![]()
Hjørnekryds |
|
![]() ![]() Samtidig med at vi afslutter den sidste del af væggen går en gruppe af værkstedets frivillige igang med at flette væggen. Vi skal være klar med færdig flettede vægge i uge 27 hvor kliningen skal gå igang. |
|||
|
I stormandens hus er arbejdet gået gang med at bygge ovn. Ovnen er en rekonstruktion af en ovn fundet ved en udgravning i Galsted. Ovnen har oprindelig haft placering midt i huset ved gavlen. Her placeres den ude i siden så man uhindret kan komme til nødudgangen. |
![]()
Ovnen placeres over et hul foret med kampesten. |
||||
|
|
Dernæst fodæltes ler, halm og sand, som formes til mursten og lægges som fundament. Oven på dette flettes en kuppel af pilegrene hvorpå der lægges skræppeblade. |
||||
|
Opbygningen igang
|
Herefter bygges ovnen op og holdes ved lige de næste måneder ved at dække den til med stof som suger fugten og pressening som forhindrer en for hurtig udtørring. Ovnen bliver jævnlig klappet for at stoppe eventuel revnedannelse.
Færdig ovn
Ovnen prøvebrændes Velbekomme!
Ovnen prøvebrændes ca. 4 måneder efter i
flere omgange. Brændingen forløber perfekt og uden revnedannelse. Det
viser sig samtidig at ovnen bager helt suveræne brød og bruger meget
lidt brænde i forhold til den relativt store volume der er i
brændkammeret.Den kraftige røgudvikling ved optændingen af ovnen
gav et lille fingerpeg om effekten af lyreråbningerne i taget. Det
ser ud til at være meget effektivt i forhold til at drive røgen ud af
huset. Den endelige vurdering kan vi først lave når huset er lukket med
døre osv. Samtidig med ovnbygningen er arbejdet også igang med at bygge stormandens senge. Tilhuggede egeplanker passes ind i det første sulesæt inden for døren, en seng i hver side af beboelsesrummet.
|
||||
|
Juli 2006 I uge 28 og 29 havde vi igen i år besøg af en gruppe sammensat af mennesker fra flere forskellige lander fra det meste af verden. Mellemfolkelig Samvirke var organisationen og vi var omdrejningspunktet for workcampen. Som sidste år var det igen planen at klining af vægge var den vigtigste opgave. Blandingen af ler, hestemøg og sand var den samme som på hus 1 dog brugte vi rødler i stedet for blåler. Det skal så blive spændende om de to lertyper arter sig forskelligt. Udgangspunktet var også denne gang at blandingen skulle fodæltes! En lidt presset tidsplan gjorde at vi tre faste havde travlt med at lægge spær op, samtidig med den vigende motivation hos deltagerne, samt at vi sidste år havde prøvet at fodælte 28 tons materiale gjorde at vi halvvejs opgav at fodælte og tog maskinkraft ibrug for at kunne blive færdig.
Fodæltningen igang Klining.......... Færdig væg Sideløbende med at væggene blev klinet blev spærene lagt op. Vi brugte vore erfaringer fra sidst. De to yderste spær sættes op og en snor spændes op for at markere kippen. Vi kender længden på på udhænget 50 cm. På en målestok markerer vi nu afstanden mellem vægrem og højrem. Målene overføres til spæret og hakkene laves så de passer ned i remmene. Nu lægges spærret op og dyvles ned i remmene og i kippen sammen med spæret fra den anden side . Kippen forløber ubrudt da der på dette hus kun skal være lyreåbninger i gavlene. De bliver til gengæld store for at slippe så meget lys ind som muligt.
|
|||||
|
|
August 2006 Arbejdet med at lægte huset stod på i uge 32 -34.Vi bandt denne gang lægterne på med hampesnor. Der fandtes hamp som ukrudt omkring år 0, dog har der sandsynligvis ikke været tale om en egentlig produktion af reb. Vi lever med dette lille kompromis! Hampesnoren gør at vi nemmere kan stramme lægterne til og derfor ikke skal hugge dem så langt ned i spærene som sidst. Dette gør også at oplægningen går hurtigere. Vi afslutter lægtningen samtidig med at tækkefolkene starter. Både lægter og spær er asketræ. Vores deadline for afslutning af tag var uge 34 hvor tækkemændene rykker ind.
Lægtningen igang Lægtning over døren Lægtningen afsluttes Som på stormandens hus entrerer vi også denne gang med et tækkefirma som stiller med tre mand. Vi kan bruge vores erfaringer fra sidst og være mere med i selve tækkearbejdet. De tre tækkefolk er rutinerede og dygtige håndværkere. Det er godt at følge tækkeprocessen som kræver håndelag og øjemål. Stråene, som iøvrigt kommer fra det samme område som tømmeret til huset, syes på med hampesnor. Tækningen går problemfrit og da der er en ubrudt tagflade går arbejdet relativt hurtigt.Rygningen bliver som på stormandens hus hvor de anden sidste omgang strå bøjes hen over kippen og den sidste omgang står i spænd mod hinanden. I længderetningen af rygningen syes nu to rækker hasselkæppe på for at holde stråene på plads. Lyreråbningerne afsluttes med strå som en slags stern.
Tækningen igang Lyreåbningen afsluttes To huse under tag! |
||||
|
September 2006 Henover sommeren havde væggene slået adskillige revner og vi var ikke tilfredse med jævnheden og overfladeafslutningen. Det betød at vi gik igang med et større reperationsarbejde. Revnerne kradses ud og spules med vand så de er godt blødt op. Noget af den tiloversblevne vægblanding blandes op med vand og presses ind i revnerne. Herefter vandskurer vi hele væggen. En håndfuld opblødt vægblanding maseres i cirkelbevægelser ind på væggen med hænderne, samtidig med at der bruses vand på. Tilbage står en flot ensartet og jævn vægoverflade. Denne metode kan anbefales hvis man arbejder med lerklinede vægge
![]() Vølvens hus under tag september 2006 Vølvens væg repareres. Ildstedet fores med kampesten og bygges op 10cm over gulvniveau. I slutningen af september lægges gulv og ildsted i Vølvens hus . Vi har også denne gang hjælp af Alex og hans store blander. i prøver denne gang at fylde hørskaller i lerblandingen. Blandingen er: 1 del sand, 1 del ler og ½ del hørskaller Hørskallerne for at undersøge effekten af at have noget materiale i som kan binde fugten og dermed undgå alt for store revnedannelser. Gulvet passes henover vinteren og vi kan til foråret se om det er anderledes end sidst |
|||||
|
November 2006 I år fylder Vingsted Historiske Værksted 30 år og i den forbindelse var der lavet et arrangement, hvor alle med tilknytning til stedet igennem årene var inviteret. Arrangementet sluttede i stormandens hus. Her var dækket op til et jernaldertraktement. Stormandens hus blev hermed taget i brug lidt før tid.
De tre ildsteder og den nye ovn var i gang og de to døråbninger var lukkede med skind. Dette kunne for første gang give et indtryk af hvordan huset virker i forhold til lysindfald og røg aftræk dog mangler vi stadig at lave klapper på lyrerne så de kan lukkes. Lysindfaldet fra de to toplyrer er markant og lyrerne giver god røg aftræk kunne vi konstatere. Huset viste sig at være særdeles brugbar til store forsamlinger hvilket lover godt for senere arrangementer! |
|||||