|
||||
|
Rekonstruktionsforslag Tegning: J.Andersen, Haderslev Museum
Levering af tømmer
Oversigt 1-5-04
Folmer Christiansen Vejle Museum
Færdig model 1:10
Første øksehug ved formand Jørgen Petersen |
Velkommen til håndværkerens logbog.
Håndværkeren det er mig, mit navn er Jan Birkkjær Lauritsen. Jeg bor i Jelling med min kone Mette og min døtre Mathilde på 9 år og Rikke på 1 år. Jeg blev ansat som håndværker og projektleder den 19. januar 2004 umiddelbart efter stormandsgårdsseminaret, hvor det blev besluttet at rekonstruere stormandsgården fra Stepping Mølle ved Christiansfeldt. Der var stor enighed om valget af denne stormandsgård, udgravet af Haderslev museum og ledet af arkæolog Per Ethelberg. Stormandsgården indeholder tre huse, to store på 18-20m x 5m og en mindre på 13m x 5m.Gården opfylder de fleste af vore kriterier, blandt andet at det største hus formodentlig har været brugt kun til beboelse, uden dyrehold, hvilket giver mulighed for i skoletjenesten at samle store grupper der. Det andet store hus skal indeholde stald/lade og værksted og det mindste hus et tekstilværksted. Hele komplekset er omkranset af et mandshøjt palisadehegn. Følg linket og læs mere om Stepping Mølle. Tiden siden seminaret er stort set gået med forberedelser til projektet. Efter et møde med Per Ethelberg på Haderslev museum, hvor jeg fik alle stolpehulstegninger, begyndte arbejdet med at samle disse 15 kort til et oversigts kort, hvor der tegnede der sig et billede af husenes indbydes beliggenhed. Ud fra stolpehulstegningerne blev det bærende tømmer dimensioneret, og jeg kunne nu begynde at lave de specifikke byggetegninger. I denne proces meldte der sig mange spørgsmål som f.eks. : tag hældningen, væg konstruktion, væg højde, dør højde, lægter og spær i asketræ? ....osv. Alle disse spørgsmål fik vi diskuteret og afklaret i projektets arbejdsgruppe. De færdige bygge tegninger gav grundlaget for at beregne forbruget og dimensionerne på tømmeret. Tømmeret får vi fra Randbøl skovdistrikt og det bliver skovet i Bjerre skov ved Hornsyld. Hovedparten af tømmeret er ca. 100 år gammelt egetræ som jeg har udvalgt i skoven, spær og lægter bliver i asketræ. Alt tømmeret er nu leveret og ligger klar til at vi går i gang. Næste etape var ud fra tegningerne at få sat husene af i terrænet, et meget spændende målearbejde som åbenbarede hvor stor en gård det egentlig er! Nivelleringen viste at området som vi havde valgt ud til husene faldt ca. 1.5m i længderetningen, hvilket betød at det var nødvendigt at få maskiner ind for at udligne noget af denne højdeforskel. Det bevirkede at der den næste uge blev tilført ca. 300m3 sand og ligeså meget muld og at der blev lavet et plateau som husene kommer til at ligge på . Gravearbejdet var fuldendt et par dage før der kom børn i jernaldermiljøet. Under udgravninger fandt vi ca. 80cm under muldlaget en stor sort plet i sandet på ca. 1m i diameter. Jeg havde i forvejen kontaktet Folmer Christiansen fra Vejle Museum. Han fandt ved en nærmere udgravning af brandpletten noget bearbejdet flint og kunne ud fra dette sige at det formodentlig var en syde grube fra omkring 300 år f. Kr.! Ikke det store arkæologiske fund men alligevel spændende at tænke på at der faktisk har været mennesker i området formodentlig jægere på gennemrejse. Jeg føler mig lille når jeg står med kul i hånden som sandsynligvis har har været brændt ved tilberedningen af deres mad for ca. 2300 år siden...! Side løbende med de andre forberedelser som skurvogn, huggeplads værktøj o lign. er der også gået tid med at lave en model af det største hus, samlings huset som vi starter med at bygge. Modellen lavede jeg i forholdet 1:10. Samtidig laves alle tømmersamlingerne og alle de føromtalte afklarede spørgsmål bliver nu synliggjort på modellen. Det er en god og vigtig proces hvor jeg så og sige skal gange arbejdsprocessen op med 10 når vi går i gang på byggepladsen. Modellen er også tænkt til brug i formidlingen af projektet. Den 13 april var ca.50 mennesker samlet på byggepladsen, heriblandt medlemmer af amtets kulturudvalg som skulle foretage det første officielle øksehug. Med denne begivenhed er byggeriet skudt i gang. Denne afdeling af hjemmesiden er tænkt som oplysende for alle men især de som har deres gang på Vingsted mølle eller i jernaldermiljøet og som gerne vil følge med i hvad der sker på byggepladsen. Det er meningen at jeg med jævne mellemrum vil skrive og lægge billeder ind her. Ligeledes vil der blive lagt en billeddagbog ind så man også der kan følge med. Jeg har en aftale med produktionsskolen Datariet i Vejle, de vil følge projektet med et filmhold. Deres arbejde skulle gerne blive til en lille video om projekt stormandsgård. Filmen, hjemmesiden og en rapport som jeg laver er dele af den dokumentation som kommer til at foreligge når vi engang er færdige med projektet. Vi har pr. 3-5-04 ansat to projektmedarbejdere i stillinger som kører det næste halvandet år hvilket betyder at vi er tre mand som fast er i gang med projektet. Jeg vil senere præsentere de to nye medarbejdere. Desuden er det planen at løse grupper eksempelvis elever fra overbygningen på amtets skoler, tekniske skoler o.lign. skal kunne tilknyttes projektet i kortere eller længere perioder. Til åbent hus dagen den 15 maj vil der være aktivitet på byggepladsen og information om projektet. MvH Jan Birkkjær Lauritsen, d.30 april 2004 |
|||
|
Handelsmanden kommer på åbent hus dagen
Bruno og Jan laver forhug i sulestolpe
Skallerne hugges af.
Sulestolpen er nu firkantet.
Båndkniv til den sidste finpudsning.
Tap laves på sulestolpe |
Åbent hus dagen forløb i strålende solskin og dagen igennem var der ca 250 mennesker på besøg i miljøet. Der var mange forbi huggepladsen som var meget interesserede i at høre om projektet. Det er blevet juni måned, solen skinner fra en skyfri himmel over huggepladsen, og vi har nu været igang med at hugge tømmer til i ca. 14 dage. Bruno Neigaard og Kaj Nielsen er startet pr.3/5 og er faste medarbejdere på projektet de næste halvandet år.
Bruno Neigaard Kaj Nielsen Efter at have fået indrettet huggepladsen er vi nu i gang med at hugge de store tagbærende sulestolper og tværremme til. Vi hugger splintveddet væk for at undgå borebiller og og forlænge levetiden i forhold til råd. Der laves på sulestolpen forhug for hver 25 cm, hvorefter skallerne hugges af; begge arbejdsgange udføres med langøksen. Stolpen er nu firkantet, og processen fortsætter, så den bliver 16 og 32 kantet. Den sidste finpudsning sker med båndkniv, så stolpen er helt glat og rund. Inden sulestolpen er helt færdig, skal der laves en tap, som skal binde sulestolpe og tværrem sammen. Tappen måler 20cm x 6cm x 10cm og laves med stemmejern og kølle. Den færdige sulestolpe måler 30 cm i diameter og er 4m lang og kan nu trilles hen, hvor den skal rejses. Tværremmen skal være firkantet og måler 20cm x 20cm x 3m. Her laver vi ligeledes forhug for hver 25 cm og hugger dernæst skallerne af . De fire sider streger vi af med en kridtsnor. Der skal, inden tværremmen er færdig, laves et taphul i hver ende, som tappen på sulestolpen kan passe op i. Taphullet udføres ligesom tappen med stemmejern og kølle. Sulestolpen og tværremmen samles til en »galge«, som er den tagbærende del af konstruktionen. Vi er på nuværende tidspunkt næsten færdige med tre sæt ud af de seks sæt til det første hus. Arbejdet med at tilvirke tømmeret til stormandsgården foregår med det håndværktøj og de midler som man kan forestille sig jernalderfolket har haft til deres rådighed. Processen sker uden at gå på kompromis med dette. Der dukker mange spørgsmål op undervejs i denne proces når vi prøver at forestille os hvordan jernalderfolket har levet og hvordan de har bygget en sådan stormandsgård. Det er ikke svært at forestille sig hvilket sammenhold der i alt fald må have været for at et projekt af denne størrelse har kunnet lade sig gøre. Jeg forestiller mig, at der også dengang har været en slags navere, som har rejst fra landsby til landsby for at forestå husbyggerier nogle dygtige håndværkere med stor erfaring i husbyggeri. Det er gået fra mund til mund, at hvis man i en landsby skulle have bygget et hus, så var det em man skulle have fat i. Om det er et hus fra nordjylland eller et fra sønderjylland, så er der en påfaldende lighed i huskonstruktionerne. De er det næsten skåret over samme læst, det kunne underbygge min teori om de omrejsende navere, ellers er det i hvert fald en god historie!
MvH Jan Birkkjær Lauritsen, 11 juni 2004 |
||
|
Oktober morgen
Imprægnering ved brænding
Morgenbriefing
Vaterpas
Vægstolper med not og tap 
Alle sulesæt rejst |
Oktober 2004 Sommeren er gået, og det er så småt blevet efterår, og jeg vil prøve at opdatere min logbog. Vi har i den forløbne tid arbejdet på at lave tømmeret færdig til den tagbærende konstruktion, som skal rejses først. Pt. er vi færdige med 6stk. højremme - ca.43m 16 x16 tømmer,12stk. sulestolper á 4m - ø30cm, 6stk. tværremme á 3m 20 x 20 tømmer, fodremme ca. 10m 20 x 20 tømmer, 1stk. dørstolpe 3,5m - ø40cm . Vi har afbarket ca. 90% af spærene. Nu ligger tømmeret klar til at blive rejst, alle tapsamlingerne er lavet. Vi har brugt en del tid på at finde den bedste løsning til at rejse sulesættene op. Sulesættene er meget tunge og skal sænkes 1,20m i jorden og rager 2,90m over jorden! Ved at grave stolpehullet skråt i den ene side og stille to glide planker bagest i hullet kan vi ved hjælp af løftestænger og fem mand rejse konstruktionen op. Vi stamper stolperne med skiftevis sand og stabilgrus. Vi har lavet forsøg med imprægnering af den del af stolperne som skal i jorden, indtil videre er tre sæt blevet behandlet henholdsvis ved brænding, tjæring og kalkning. Alle tre metoder, som man kan forestille sig, jernalderfolket har kunnet bruge. Brændingen sker over bål, hvor stolpen drejes jævnligt, til den er forkullet ca. 2-3cm ind hele vejen rundt. Finsk milebrændt trætjære er smurt på stolperne gentagne gange over en uge, så indtrængningen er optimal. I det sidste hul har vi blandet kalk i grus og sand, som så er blevet stampet ned om stolperne. Vi har undervejs arbejdet med at få huset sat af i terrænet ud fra stolpehulstegningerne. Med materialer, som jernalderfolket også kan have haft til rådighed, har vi konstrueret forskellige målehjælpemidler som f.eks. et vaterpas ved hjælp af et fad med vand og et bræt med to pinde som sigtekorn. Vi har på denne måde nivelleret byggepladsen og har kunnet måle os frem til højden på sulekonstruktionerne og dermed også hullernes dybde. Stolperne bliver sat i lod ved hjælp af en snor med en sten i enden.
Drenge og lærer fra Vestbyskolen Vi har i uge 40 haft besøg af 4 elever og 2 lærere fra Vestbyskolen i Horsens. De boede på møllen og var med på byggepladsen i løbet af dagen. Drengene var ivrige og meget interesserede i projektet. De arbejdede med at hugge vægstolper til, at afbarke spær og at beregne og opmåle, hvor hullerne skulle graves til sulesættene. Da ugen var gået, havde vi sammen rejst to sulesæt, og drengene havde fået hugget fire vægstolper og kunne stolte og tilfredse tage hjem til Horsens. Vi siger tak for besøget og har aftalt med drengene, at de vender tilbage, når vi mangler en hånd. Weekenden den 9.-10. oktober mødte 8-10 frivillige op på byggepladsen for at hjælpe os med at få rejst de sidste tre sulesæt. I flot efterårssolskin knoklede alle mand løs med at grave huller, flytte tømmer og samle sulesættene. så vi. da det blev søndag eftermiddag. kunne nyde synet af alle sulesættene på en snorlige række. Arrangementet var en del af et større arrangement. hvor familier og børn kunne starte deres efterårsferie med jernalderaktiviteter i jernaldermiljøet Alle sluttede en dejlig weekend af med at nyde en veltillavet jernaldermenu. Tak for hjælpen til de fremmødte. Nu er vi i gang med at samle højremmen, som skal dyvles på sulekonstruktionen i længderetningen sideløbende med, at vi hugger tømmer til vægkonstruktionen. Der er meget arbejde i at hugge de 28 lodrette vægstolper med to tapper og to notgange samtidig med, at vi skal have hugget ca. 100m fod- og vægrem! MvH Jan Birkkjær Lauritsen, oktober 2004
|
|||
|
Højrem hejses på plads
Afbarkning af lægter - 750m!
Sten til sylden ca. 15 tons!
Syldgrøften graves. |
December 2004 Julen nærmer sig og dermed også nytår, som for de fleste betyder, at man gør status over året der gik. Jeg vil her prøve at gøre status over byggeriet af hus 1. Vi på nuværende tidspunkt færdige med sulestolpskonstruktionen. Højremmene blev lagt op i slutningen af oktober, hvor vi var værter for et to dages træf hvor for håndværkere fra andre historiske værksteder. Højremmen er dyvlet på plads, og gavlremmene er ligeledes lagt op og fastgjort. Næste etape er vægforløbet, og her er vi næsten færdige med alle vægstolperne og arbejder med at få fodremme og vægremme færdige. Vi begynder at samle væggene i sektioner og rejser dem ret hurtigt efter nytår. Inden væggen kan rejses, skal vi have lagt sylden, som skal bære den, og til det har vi fået leveret et læs store marksten som vi lægger i en syldgrøft. For at kunne lægge sylden kræver det, at vi har styr på taghældningen for dermed at kunne sætte væggen i den rigtige afstand, så med loddesnore og forsøgsoplægninger af tagspær, forskellige udregningsmodeller og øjemål er væggen og dermed også tagets hældning sat! Vi har i løbet november afbarket de sidste spær og ca. 750m lægter! Spær og lægter ligger nu under et halvtag og venter til det bliver tid at lægge dem på. Godt et halvt års arbejde er gået og et jernalderhus begynder at dukke op i landskabet. Vi er meget tilfredse med resultatet indtil videre og glæder os til at gå videre med de næste etaper. Hvis vi skruer tiden frem til oktober næste år står der et færdigt tækket hus på pladsen! Fra byggepladsen ønsker vi
Glædelig jul og godt Nytår MvH Jan Birkkjær Lauritsen, december 2004 |
|||
April 2004
til top
